AVATAR-HALLELUJA
Søndag d. 17 januar snuppede Avatar prisen for 'Bedste Instruktør' og 'Bedste Drama Film' ved Golden Globes-uddelingen i Los Angeles. Hvilken skuffelse. Precious, Inglourious Basterds eller den formidable The Hurt Locker (jeg har endnu ikke haft lejlighed til at se Up in the Air) burde have snuppet prisen, da de er væsentligt mere velfortalte, velspillede og mere spændende end langtrukne og forudsigelige Avatar.
Men hvorfor løb Avatar så med prisen? Det skyldes selvfølgelig Avatars popularitet. I over en måned har filmen domineret det amerikanske box office og er samtidig blevet den film, der har tjent mest ind nogensinde (kun overgået af Titanic, som jeg dog også tror overhales). Ja, folk elsker at koble hjernen fra og se en historie, som de udmærket godt kender i forvejen - bare den er præsenteret i en flot og ny indpakning, som man må sige Avatar er.
Derudover nævnes den konstant i medierne: Historier om fans, der bliver depressive af at se Avatar, vil begå selvmord og derefter genfødes i Avatars univers. Historier om, at Avatar er racistisk, fordi de lokale indbyggere bærer mange af de samme træk som sorte for til sidst at blive frelst af en hvid mand. Sådanne historier florerer på nettet og i den trykte presse. Og disse historier sælger!
Med andre ord er Avatar over det hele. Og det kan den blive ved med, for Cameron har allerede annonceret en efterfølger (eller to). Det hele lugter af en fremtidig franchise med kostumer og små dukker, og det elsker filmindustrien: At tjene lette penge uden for biografsalene.
Hele verden og især USA er altså ramt af et vaskeægte Avatar-halleluja, og Golden Globes-uddelingen red altså med på bølgen. Denne buzz kunne ingen af de andre film hamle op med til uddelingen i søndags. Precious er en smal film, der har indtjent en promille af Avatars omsætning. Inglourious Basterds og The Hurt Locker havde premiere for mange måneder siden i USA og fremstår derfor "glemte" - på trods af, at The Hurt Locker har høstet den ene kritikerpris efter den anden på det seneste.
Det interessante ved Avatar er derimod den tekniske side af filmen. Hvad Cameron har begået med sin udvikling af 3-D-teknologien er en revolutionerende og imponerende bedrift, og det alene retfærdiggør i høj grad hans instruktør-Globe (selvom jeg stadig gerne havde set Bigelow løbe med den). Cameron har sat en milepæl i filmhistorien. Men teknik og en imponerende billedside er i min bog ikke nok til at bære en film - den spændende fortælling skal også være til stede, og her halter Avatar, hvorfor den aldrig skulle have vundet 'Bedste Drama Film'.
Jeg er bange for, at Avatar nu kan risikere at løbe med det hele til Oscars. Beløn den endelig med flere tekniske priser, det har den fortjent. Men hold den langt fra 'Bedste Film' og 'Bedste Originale Manuskript'.
Er I enige derude?
Jep, 100% enig. Den er velkommen til at sweepe de tekniske, men nu frygter jeg også, at den kan tage alt på nær skuespil.
SvarSletJeg var glad for at se, at Michael G. trods 'Avatar'-feberen fik score-Globen for 'Up'.
tjaa... er det ikke noget med at Golden Globe vinderen for bedste film ikke loeber med oscaren - rent statistisk set?
SvarSletEndnu en fremragende og simpel blog Mads, du kan sgu dit kram! Imponerende, I must say.
SvarSletJeg er 95% enig. Teknikken er FORMIDABEL. Men jeg kan ikke acceptere, at man bygger "Bedste instruktør" på, at instruktøren mestrer DELE af instruktørens rolle. Instruktøren har fortjent en pris over det hav af andre instruktører, der altid er om budet, hvis han glimter ved at holde højt niveau over HELE linjen. Implementeringen af ny teknik er virkelig flot opnået, check. I min bog halter vigtige instruktionspunkter som: Skuespil - Virkelig average, måske endda below average, historie (som du også nævner) - fuldstændig uoriginalt. RENT Pocahontas. Som du siger: Bevares det sælger, men det er ingen BEDRIFT at kopiere en historie. Og så manuskript. I form af manuskriptet kan man forme persongalleriet, skabe 'hele' mennesker, der agerer enten bevidst naturligt eller bevidst karikareret (socialrealistisk, om man vil, kontra Dum Dummere-karikeret). Her står Avatar midt i mellem. Man forstår ikke personerne, de er uvirkelig med replikker, der skal fungere virkelige. Alt i alt scorer Cameron bare under par for mig - han har simpelthen brugt ALT sin energi på sin 3D-teknologi, og er sprunget over hvor gærdet er lavest andre steder. Den simple historie, som han VED holder, redder det bare hjem i sikker stil.
Og så gider jeg fandme snart ikke længere diskutere Avatar. Efter tonsvis af diskussioner, en anmeldelse jeg selv har diskuteret efterfølgende, og alle disse blogindlæg, hvor jeg ikke kan lade være at sige det samme og det samme igen.
Alt i alt tror jeg bare, jeg har mistet mit syn på Cameron som en god instruktør - han siger mig MINDRE nu end før Avatar, og det er vel grundlæggende derfor, jeg ikke mener, at han fortjener "Bedste Instruktør".
@ Mathieu: Jo, det er rigtigt, at Globes og Oscar ikke altid følger hinanden, men de to sidste år har de været enige (No Country For Old Men og Slumdog Millionaire).
SvarSlet@ Andreas: Jeg synes ikke nødvendigvis, at manuskript er et instruktionspunkt. Ofte har instruktøren ikke skrevet filmen (tag bare Spielberg og Scorsese, der sjældent har skrevet deres film, selvom Cameron nu engang selv har skrevet Avatar). Derimod er det et instruktionspunkt, hvordan instruktøren vælger at fortælle det manuskript, som han/hun nu engang har at gøre med. Og vi godt blive enige om, at Cameron på ingen måde gør det til topkarakter over hele linien - men heller ikke til bundkarakter, synes jeg. Men som jeg også skriver i indlægget, mener jeg, at den tekniske bedrift er så stor, at den opvejer de andre områder, hvor filmen er middelmådigt instrueret, og dermed er Camerons Globe i orden.
Jeg retter lige mig selv: No Country For Old Men vandt ikke Golden Globe for 'Bedste Drama Film'. Det år gik prisen til Atonement.
SvarSlet