There Will Be Blood er en af de bedste film, verdenen har set de seneste 10 år. Instrueret af en af nutidens mest interessante filmskabere, amerikanske Paul Thomas Anderson, viser filmen os oliemagnaten Daniel Plainviews storhed og fald - i mesterlig skikkelse af Daniel Day-Lewis. Filmen er i sandhed det 20. århundredes Citizen Kane, og når en film har opnået sådan en status, må man gerne gøre en smule grin med den, som en bruger af youtube har gjort. Se følgende klip til ende og få dig et godt grin (har man ikke set filmen, frarådes man at se klippet, da slutningen afsløres).
mandag den 15. marts 2010
søndag den 7. marts 2010
OSCAR 2010: HVEM VINDER HVAD?
Så er det i aften, Oscar-statuetterne uddeles. Her er mine bud på hvilke film, der vinder hvad.
'Bedste Film'
Vinder: The Hurt Locker
Konkurrent: Avatar
Aftenens helt store spørgsmål er om The Hurt Locker eller Avatar hjemtager den største pris. Avatar vandt til Golden Globes, men The Hurt Locker har domineret stort set alle andre prisuddelinger og er i min bog simpelthen en bedre film. Jeg håber Akademi-medlemmerne er af samme opfattelse.
'Bedste Instruktør'
Vinder: Kathryn Bigelow for The Hurt Locker
Konkurrent: James Cameron for Avatar
Bliver Kathryn Bigelow den første kvinde, der vinder en instruktør-Oscar? Jeg tror det. Selvom Avatar skulle vinde 'Bedste Film', tror jeg stadig, at Bigelow løber med denne pris.
'Bedste Mandlige Hovedrolle'
Vinder: Jeff Bridges for Crazy Heart
Konkurrent: Ingen
Denne pris går til Jeff Bridges, det står helt sikkert. Hans tid er kommet!
'Bedste Kvindelige Hovedrolle'
Vinder: Sandra Bullock for The Blind Side
Nærmeste konkurrent: Meryl Streep for Julie & Julia
Jeg tror, Bullock snupper denne pris. Hun er vellidt i Hollywood, og hun har snuppet mange priser i denne sæson. Meryl Streep er dog endnu mere vellidt, og Akademiet har ikke givet hende en Oscar siden 1983. Kunne hun ødelægge Bullocks aften?
'Bedste Mandlige Birolle'
Vinder: Christoph Waltz for Inglourious Basteds
Nærmeste konkurrent: Christopher Plummer for The Last Station
Christoph Waltz står meget stærkt i denne kategori: Han har snuppet stort set alle priser i sæsonen. Det eneste, der kan ødelægge det for ham, er, hvis Akademiet beslutter at belønne Christopher Plummer for hele hans karriere, som vi f.eks. så det med Alan Arkin i 2007.
'Bedste Kvindelig Birolle'
Vinder: Mo'Nique for Precious
Konkurrent: Ingen
Mo'Nique snupper en Oscar i aften. That's that.
'Bedste Originale Manuskript'
Vinder: The Hurt Locker
Konkurrent: Inglourious Basterds
Denne kategori er en af de tætteste i år mellem to rigtig flotte manuskripter. Hvis The Hurt Locker snupper den, vinder den også for 'Bedste Film'. Mit bud bliver det The Hurt Locker.
'Bedste Adapterede Manuskript'
Vinder: Up in the Air
Konkurrent: Ingen
Denne pris går det Up in the Air og bliver også filmens eneste.
'Bedste Udenlandske Film'
Vinder: Das Weisse Band
Konkurrent: Un prophète og El secreto de sus ojos
Her bør Das Weisse Band vinde, og den snuppede også Golden Globe. Un prophète hjemtog dog BAFTA'en, og på det seneste er der opstået buzz omkring den argentinske El secreto de sus ojos. De særlige regler for denne kategori, hvor medlemmer skal have set alle filmene for at stemme, gør den svær at forudsige.
'Bedste Animerede Film'
Vinder: Up
Konkurrent: Fantastic Mr. Fox
Når Up også er nomineret i 'Bedste Film'-kategorien, står den meget sikkert til at vinde her.
'Bedste Cinematografi'
Vinder: The Hurt Locker
Konkurrent: Avatar og Das Weisse Band
Her er der tæt løb mellem The Hurt Locker og Avatar. Michael Hanekes Das Weisse Band, der efter min mening er den bedste film fra hele 2009, kan dog overraske i denne kategori, da den vandt de amerikanske fotografers pris som den første udenlandske film nogensinde.
'Bedste Klip'
Vinder: The Hurt Locker
Konkurrent: Avatar
Vinderen af 'Bedste Klip'-kategorien er ofte også den film, der vinder for bedste film. Krigsfilm er populære i denne kategori: The Hurt Locker snupper den.
'Bedste Visuelle Effekter'
Vinder: Avatar
Konkurrent: Ingen
Avatars Pandora-univers er simpelthen fantastisk, og filmen vinder uden tvivl denne kategori.
Konkurrent: Ingen
Avatars Pandora-univers er simpelthen fantastisk, og filmen vinder uden tvivl denne kategori.
'Bedste Originale Score'
Vinder: Up
Konkurrent: Ingen.
Denne kategorier tilhører Michael Giacchinos fantastiske score.
'Bedste Originale Sang'
Vinder: Crazy Heart for "The Weary Kind"
Konkurrent: Ingen
'Bedste Art Direction'
Vinder: Avatar
Konkurrent: The Young Victoria
'Bedste Kostume Design'
Vinder: Nine
Konkurrent: The Young Victoria
'Bedste Make-Up'
Vinder: Star Trek
Konkurrent: The Young Victoria
'Bedste Lyd'
Vinder: Avatar
Konkurrent: The Hurt Locker
'Bedste Lydredigering'
Vinder: Avatar
Konkurrent: The Hurt Locker
'Bedste Dokumentar'
Vinder: The CoveKonkurrent: Food Inc.
'Bedste Korte Dokumentar'
Vinder: The Last Truck: The Closing of GM PlantKonkurrent: ?
'Bedste Kortfilm'
Vinder: The DoorKonkurrent: ?
'Bedste Animerede Kortfilm'
Vinder: A Matter of Loaf and DeathKonkurrent: ?
Hvad tror I derude?
torsdag den 4. marts 2010
HVOR GODE ER DETTE ÅRS OSCAR-FILM?
Her er, hvad jeg mener om de ti film, der er nomineret til 'Bedste Film'. Jeg har dog ikke haft anledning til at se The Blind Side, så den må vente lidt endnu.
A Serious Man
(12) (12) (12) (12) ( ) ( )
De mesterlige Coen-brødre laver meget forskellige film: Alt fra thrillers (Blood Simple, No Country For Old Men) og komedier (Raising Arizona, Burn After Reading) til surrealistiske film som deres måske bedste Barton Fink. Men brødrenes stil er umiskendelig: Flotte kamerature, smuk klipning og skæve karakterer. Alt dette er også til stede i A Serious Man, hvor Larry Gopniks (fint spillet af Michael Stuhlbarg) søgen efter en mening med det hele, efter konen har forladt ham, præsenteres i scener med skøn, underspillet komik. Resultatet er flot - og hysterisk morsomt.
An Education
(12) (12) (12) (12) ( ) ( )
Lone Scherfigs An Education er en flot film med gode skuespilspræstationer over hele linien. Især Carey Mulligan er fremragende som den kloge, men unge Jenny, der forføres af den ældre David (en velspillende Peter Sarsgaard), hvilket i sidste ende for konsekvenser for hendes uddannelse. Sidste del af filmen fungerer ikke optimalt, da filmens ellers gode, rolige tempo forhøjes. Derudover går der desværre for meget Hollywood-sødme i filmen, hvor man kunne have ønsket lidt mere dansk brutalitet fra Scherfigs hånd.
A Serious Man
(12) (12) (12) (12) ( ) ( )
De mesterlige Coen-brødre laver meget forskellige film: Alt fra thrillers (Blood Simple, No Country For Old Men) og komedier (Raising Arizona, Burn After Reading) til surrealistiske film som deres måske bedste Barton Fink. Men brødrenes stil er umiskendelig: Flotte kamerature, smuk klipning og skæve karakterer. Alt dette er også til stede i A Serious Man, hvor Larry Gopniks (fint spillet af Michael Stuhlbarg) søgen efter en mening med det hele, efter konen har forladt ham, præsenteres i scener med skøn, underspillet komik. Resultatet er flot - og hysterisk morsomt.
An Education
(12) (12) (12) (12) ( ) ( )
Lone Scherfigs An Education er en flot film med gode skuespilspræstationer over hele linien. Især Carey Mulligan er fremragende som den kloge, men unge Jenny, der forføres af den ældre David (en velspillende Peter Sarsgaard), hvilket i sidste ende for konsekvenser for hendes uddannelse. Sidste del af filmen fungerer ikke optimalt, da filmens ellers gode, rolige tempo forhøjes. Derudover går der desværre for meget Hollywood-sødme i filmen, hvor man kunne have ønsket lidt mere dansk brutalitet fra Scherfigs hånd.
Efterhånden er der blevet skrevet nok om James Camerons Avatar alle steder og vegne. Faktum er, at Avatar er en visuelt overdådig film med et imponerede og indtagende univers, der dog drukner i klichéer og forudsigelighed. Mange - Avatar er den film, der har indspillet flest penge nogensinde - finder dog trøst i at vide, at det hele nok skal gå i sidste ende og nyder blot vejen derhen. Andre - herunder undertegnede - finder det kedeligt.
District 9
(12) (12) (12) (12) (12) ( )
District 9
(12) (12) (12) (12) (12) ( )
Glem Avatar - District 9 er dette års bedste science fiction-film. Med den glimrende Sharlto Copley i hovedrollen er den første del af filmen nærmest en helt ny genre for sig selv - en slags science ficition-mockumentary, nærmest en hybrid mellem Alien og Borat. Det fungerer fantastisk og vidner om filmens store originalitet. District 9 er en imponerende bedrift - især set i lyset af, at det er instruktør Neill Blomkamps debutfilm.
The Hurt Locker er den bedste af årets film. Kathryn Bigelows pulserende krigsdrama forbliver klogt upolitisk og fokuserer i stedet på soldaternes personlige kvaler ved at være i krig. Dermed bliver karaktererne ikke bare overflader - som i så mange andre krigsfilm - men almindelige mennesker som alle os andre. Og når disse mennesker, absolut fantastisk spillet af Jeremy Renner og Anthony Mackie, går i gang med at detonere den ene bombe efter den anden, holder man som publikum vejret, for vi føler, at vi kender karaktererne - de er jo præcis som os. Det er brillant instrueret af Bigelow, og når filmen samtidig er smukt klippet og filmet, har vi med stor filmkunst at gøre.
Quentin Tarantino kan sgu sit kram. Inglourious Basterds er en film, hvis alle facetter er i top: Skuespillet er godt, kamera- og klippearbejdet er smukt og manuskriptet er velskrevet. De lange, ærke-Tarantino dialogscener er sjove og nervepirrende på samme tid, og i Hans Landa (spillet af den snart Oscar-vindende Christoph Waltz) har vi en filmskurk, der vil blive husket mange år fremover.
Precious
(12) (12) (12) (12) (12) ( )
Precious
(12) (12) (12) (12) (12) ( )
Precious er hårdkogt socialrealistisk drama på den ubehagelige, men oprigtige måde. Talentfulde Gabourey Sidibe spiller titelrollen som Precious, hvis liv er alt andet let: Hun er gravid med sit andet barn (hendes far er også faderen til hendes børn), hun lever med sin ondsindede mor (fremragende spillet af Mo'Nique) og fungerer ikke godt i skolen. Hun begynder på en ny skole og begynder så småt at få noget godt ud af det liv, som har været så ondt ved hende. Precious er yderst rørende film, der aldrig bliver for rørstrømsk, og den fungerer primært på grund af det fantastiske skuespil, som er under opsyn af den dygtige instruktør Lee Daniels i hans kun anden spillefilm.
Up
(12) (12) (12) (12) (12) ( )
Up
(12) (12) (12) (12) (12) ( )
Animationsfilmen Up er en film, der fortjener det misbrugte udtryk "for hele familien", for både børn og voksne kan nyde den vittige og originale film. Efter en fantastisk montage, ledsaget af Michael Giacchinos smukke musik, i starten af filmen, er man overgivet til Up og vil følge hovedperson overalt - selvom om han er en gammel gnavpot. Og vi følger ham til verdens ende i sit ballonhus med den mission, at han vil gøre én sidste ting for sin elskede. Undervejs møder han en række fantastisk sjove bikarakterer, der får ham til at udvikle sig som menneske. En smuk historie for hele familien.
Up in the Air
(12) (12) (12) (12) ( ) ( )
Jason Reitmans Up in the Air tager fat i den økonomiske krises konsekvenser. Ryan Bingham (George Clooney) lever af at rejse rundt og fyre folk - og dem er der mange i recessionens USA. Hans firma prakker ham en kvindelig medarbejder på, der skal lære af ham, alt i mens han udvikler et forhold til en kvinde, der er lige så omrejsende som ham selv. Clooneys samspil med de to kvinder, vittigt og troværdigt spillet af Vera Farmiga og Anna Kendrick, er filmens styrke. Filmen slingrer hen mod slutningen, men en overraskende slutning bærer den flot i mål.
Efter min mening er dette års Oscar-film af høj kvalitet (jeg har dog hørt, at The Blind Side har en ordentlig omgang anmelder-smæk i vente). Hvad synes du?
Up in the Air
(12) (12) (12) (12) ( ) ( )
Jason Reitmans Up in the Air tager fat i den økonomiske krises konsekvenser. Ryan Bingham (George Clooney) lever af at rejse rundt og fyre folk - og dem er der mange i recessionens USA. Hans firma prakker ham en kvindelig medarbejder på, der skal lære af ham, alt i mens han udvikler et forhold til en kvinde, der er lige så omrejsende som ham selv. Clooneys samspil med de to kvinder, vittigt og troværdigt spillet af Vera Farmiga og Anna Kendrick, er filmens styrke. Filmen slingrer hen mod slutningen, men en overraskende slutning bærer den flot i mål.
Efter min mening er dette års Oscar-film af høj kvalitet (jeg har dog hørt, at The Blind Side har en ordentlig omgang anmelder-smæk i vente). Hvad synes du?
mandag den 22. februar 2010
NÅR OSCAR TRÆDER VED SIDEN AF
Ingen er perfekt. Heller ikke Oscar-Akadamiet. Nogle gange vælger Akadamiet simpelthen bare de forkerte vindere. Det klassiske eksempel er uddelingen i 1942, hvor John Fords How Green Was My Valley vandt for bedste film. How Green Was My Valley er en fin film, men den kan på ingen måde stå distancen, når den sammenlignes med mesterværker som The Maltese Falcon og Citizen Kane, der også var nomineret det år.
Det bliver spændende at se, om Akademiet træder ved siden af igen i år (fx hvis Avatar vinder 'Bedste Film'). Her er nogle af de senere års Oscar-fadæser.
Det bliver spændende at se, om Akademiet træder ved siden af igen i år (fx hvis Avatar vinder 'Bedste Film'). Her er nogle af de senere års Oscar-fadæser.
The Departed vinder 'Bedste Film' i 2007
Sagt med det samme: Martin Scorsese er en fantastisk filmskaber og The Departed er ingen dårlig film. Men at filmen vandt 'Bedste Film' var en ren og skær sympati-Oscar til den gode Scorsese. Ingen Scorsese-film havde tidligere vundet 'Bedste Film', og Scorseses The Aviator var blevet slået på målstregen et par år forinden. I stedet burde prisen være gået til det fremragende globaliseringsdrama Babel, der er The Departed overlegen i alle filmmediets facetter. Akademiet havde dog givet prisen for bedste film til en multiplot-film året inden (Crash), og kombineret med kærligheden for ubelønnede Scorsese havde Babel ikke en chance.
Alan Arkin Djimon Hounsou
Alan Arkin vinder 'Bedste Mandlige Birolle' i 2007
Alan Arkin vinder 'Bedste Mandlige Birolle' i 2007
Martin Scorsese var ikke den eneste, der vandt en sympati-Oscar i 2007. Alan Arkin snuppede ufortjent en Oscar for sin rolle i den ret tamme indie-film Little Miss Sunshine til trods for en forholdsvis kort on-screen tid. Hele 40 år tidligere havde Arkin fået sin første af i alt tre nomineringer, og der er ingen tvivl om, at denne statuette var en belønning for hele hans karriere. Men statuetten skal gives til den bedste præstation det år, hvilket efter min mening var Djimon Hounsous glimrende præstation i Edward Zwicks ganske fine Blood Diamond.
Children of Men
El laberinto del fauno vinder 'Bedste Cinematografi' i 2007
Her har vi tale om den skamligste fejl indenfor de sidste par års Oscar-uddelinger: Guillermo del Toros El laberinto del fauno vinder 'Bedste Cinematografi' over mesterværket Children of Men. Igen: Pan's Labyrinth er på ingen måde skidt filmet; vi har tale om flot og solidt håndværk. Men Children of Men er den på alle måder overlegen: De mesterligt koreograferede long takes, hvor vor helt Clive Owen løber ud af brændende bygninger med kuglerne om øerne, er simpelthen ubeskrivelige. Det, der gør cinematografien unik, er, at den samtidig bærer filmen frem og intensiverer handlingen. Vi har altså ikke bare tale om tomme kamerastunts, men om en cinematografi med et decideret narrativt formål. Det her er kamera-ekvilibrisme på højeste plan, og jeg bukker mig i støvet for den mesterlige fotograf Emmanuel Lubezki. At Akademiet ikke belønnede ham er skammeligt. Simpelthen skammeligt.
The Golden Compass
The Golden Compass vinder 'Bedste Visuelle Effekter' i 2008
Vinderen af 'Bedste Visuelle Effekter' er langt fra altid en særlig god film, og i 2008 kæmpede tre horrible film om prisen: The Golden Compass, Pirates of the Caribbean: At World's End og Transformers. Den dårligste af de tre, The Golden Compass, vandt. Meget kan man sige om Transformers, men dens visuelle effekter er yderst imponerende (ikke bare selve robotterne, men også kampscenen i byen er superb) og den burde derfor have vundet. Jovist, isbjørnene i The Golden Compass er ganske godt lavet, men sammenlignet med Transformers' kæmpe robotter fremstår de som små tissemyrer.
Crash Brokeback Mountain
Crash vinder 'Bedste Film' i 2006
Crash overraskede alle og vandt 'Bedste Film' i 2006. Crash hjemtog i alt kun tre Oscar-statuetter - man skal helt tilbage til Rocky i 1977 for at finde en 'Bedste Film'-vinder med kun tre priser. Dette vidner om, at Akademiet var delt dette år: Brokeback Mountain modtog ligeledes tre Oscars. Og den burde også have nappet den fjerde for 'Bedste Film'. Ang Lees drama er en rørende, velspillet (glem Jokeren i The Dark Knight, det er her Heath Ledger for alvor brillerer) og utrolig velskrevet perle, der klogt aldrig bliver politisk og en kamp for homoseksuelles rettigheder, men blot forbliver en film om forbudt kærlighed mellem to mænd og de komplikationer, det medfører. Derimod fremstår Crash, der handler om racisme i Los Angeles, som en film med klar politisk agenda med en lidt for løftet pegefinger.
Denne liste er selvfølgelig blot et udtryk for mine holdninger. Du er velkommen til at være uenig - hvis du er, så forklar i en kommentar!
onsdag den 3. februar 2010
OSCAR 2010: REAKTIONER
I går så årets Oscar-nomineringer dagens lys, og de kan ses her. Alt i alt var de fleste nomineringer som forventet, men der var dog et par små overraskelser i blandt.
Hvor Sandra Bullocks nominering for The Blind Side på ingen måde kom som en overraskelse, var det dog opsigtsvækkende, at filmen ligeledes blev nomineret som bedste film. Disse to nomineringer var de eneste The Blind Side modtog, hvilket vidner om, at den er blandt de ti film på yderste mandat - og det er formentlig på bekostning af Clint Eastwoods Invictus. Akademiet ser ud til at være blevet trætte af Eastwood: Hans tre seneste film, Changeling, Gran Torino og nu Invictus, er alle blevet forbigået i kategorierne 'Bedste Film' og 'Bedste Instruktør'.
District 9 modtog en nominering i kategorien 'Bedste Film', hvilket efter min mening er en fantastisk overraskelse. Akademiet har aldrig været glad for sci-fi, og med Avatars tilstedeværelse havde jeg ikke troet, at District 9 ville have en chance. Især i konkurrence med Nine, selvom den er blevet sablet ned af kritikerne: Akademiet elsker deres musicals. Hvor er det forfriskende at se Akademiet fravælge en middelmådig musical til fordel for en spændende og velskrevet sci-fi-film som District 9.
I 'Bedste Kvindelige Birolle'-kategorien var jeg overrasket over at se Maggie Gyllenhaal blive nomineret for hendes rolle i Crazy Heart foran rutinerede Julianne Moore (A Single Man). Penelope Cruz' tilstedeværelse her er også en smule overraskende, men det viser bare Akademiets affektion for den spanske skuespillerinde, der er blevet nomineret tre gange de sidste fire år.
Og hvad så med hele Avatar/The Hurt Locker-kapløbet? Begge film snuppede ni nomineringer. Umiddelbart synes jeg, at The Hurt Locker pt. er frontløberen. Jeremy Renners fortjente nominering for 'Bedste Mandlige Hovedrolle' indikerer, at filmen står stærkt. Samtidig modtog Avatar - gudskelov - ikke nogen manuskriptnominering, hvilket er en klar svaghed. Det er meget sjældent, at filmen, der løber med prisen for bedste film, ikke nomineres i en af manuskriptkategorierne. Sidste gang det skete var i 1998, hvor Titanic triumferede i 11 kategorier - men altså ikke i en manuskriptkategori. Det vidner samtidig om, at hvis der er en, der kan gøre det, er det hr. James Cameron.
Hvad siger I derude, hvad er jeres reaktioner på nomineringerne?
torsdag den 28. januar 2010
OSCAR 2010: 'BEDSTE SKUESPILLER' OG 'BEDSTE SKUESPILLERINDE'
Der er nu ikke mange dage til, at årets Oscar-nomineringer ser dagens lys. Her er mine bud på hvem, der løber med nomineringerne i kategorierne 'Bedste Skuespiller' og 'Bedste Skuespillerinde'.
Vi starter med herrerne. I denne kategori ser jeg fire sikre navne:
- Jeff Bridges for Crazy Heart
- Morgan Freeman for Invictus
- George Clooney for Up in the Air
- Colin Firth for A Single Man
Den sidste plads er straks mere tvivlsom. Til Golden Globes løb Tobey Maguire med den sidste plads, men jeg tvivler på ham til Oscars. Jeg tror, at den sidste plads kommer til at stå mellem Jeremy Renner (The Hurt Locker) og Viggo Mortensen (The Road). Renners styrke ligger i hans stærke præstation, og at han kan sluses med de mange nomineringer, som The Hurt Locker formentlig tager. Han er dog forholdsvis ukendt, hvilket er hans svaghed. Viggo Mortensen derimod er kendt, vellidt og anerkendt for sine fine præstationer blandt skuespilkollegaer, og derudover er han tidligere nomineret. Men det er ikke rigtig Oscar-buzz omkring The Road. Det er dødt løb mellem disse to. Mit bud bliver:
- Viggo Mortensen for The Road
Hos kvinderne er der også fire 'sikre', men kampen om den sidste plads er skarpere. Jeg mener, at disse fire kvinder nomineres:
- Sandra Bullock for The Blind Side
- Meryl Streep for Julie & Julia
- Gabourey Sidibe for Precious
- Carey Mulligan for An Education
- Helen Mirren for The Last Station
Men hvad tror I derude? Kom endelig med kommentarer og spørgsmål, hvis I har nogle!
onsdag den 20. januar 2010
AVATAR-HALLELUJA
Søndag d. 17 januar snuppede Avatar prisen for 'Bedste Instruktør' og 'Bedste Drama Film' ved Golden Globes-uddelingen i Los Angeles. Hvilken skuffelse. Precious, Inglourious Basterds eller den formidable The Hurt Locker (jeg har endnu ikke haft lejlighed til at se Up in the Air) burde have snuppet prisen, da de er væsentligt mere velfortalte, velspillede og mere spændende end langtrukne og forudsigelige Avatar.
Men hvorfor løb Avatar så med prisen? Det skyldes selvfølgelig Avatars popularitet. I over en måned har filmen domineret det amerikanske box office og er samtidig blevet den film, der har tjent mest ind nogensinde (kun overgået af Titanic, som jeg dog også tror overhales). Ja, folk elsker at koble hjernen fra og se en historie, som de udmærket godt kender i forvejen - bare den er præsenteret i en flot og ny indpakning, som man må sige Avatar er.
Derudover nævnes den konstant i medierne: Historier om fans, der bliver depressive af at se Avatar, vil begå selvmord og derefter genfødes i Avatars univers. Historier om, at Avatar er racistisk, fordi de lokale indbyggere bærer mange af de samme træk som sorte for til sidst at blive frelst af en hvid mand. Sådanne historier florerer på nettet og i den trykte presse. Og disse historier sælger!
Med andre ord er Avatar over det hele. Og det kan den blive ved med, for Cameron har allerede annonceret en efterfølger (eller to). Det hele lugter af en fremtidig franchise med kostumer og små dukker, og det elsker filmindustrien: At tjene lette penge uden for biografsalene.
Hele verden og især USA er altså ramt af et vaskeægte Avatar-halleluja, og Golden Globes-uddelingen red altså med på bølgen. Denne buzz kunne ingen af de andre film hamle op med til uddelingen i søndags. Precious er en smal film, der har indtjent en promille af Avatars omsætning. Inglourious Basterds og The Hurt Locker havde premiere for mange måneder siden i USA og fremstår derfor "glemte" - på trods af, at The Hurt Locker har høstet den ene kritikerpris efter den anden på det seneste.
Det interessante ved Avatar er derimod den tekniske side af filmen. Hvad Cameron har begået med sin udvikling af 3-D-teknologien er en revolutionerende og imponerende bedrift, og det alene retfærdiggør i høj grad hans instruktør-Globe (selvom jeg stadig gerne havde set Bigelow løbe med den). Cameron har sat en milepæl i filmhistorien. Men teknik og en imponerende billedside er i min bog ikke nok til at bære en film - den spændende fortælling skal også være til stede, og her halter Avatar, hvorfor den aldrig skulle have vundet 'Bedste Drama Film'.
Jeg er bange for, at Avatar nu kan risikere at løbe med det hele til Oscars. Beløn den endelig med flere tekniske priser, det har den fortjent. Men hold den langt fra 'Bedste Film' og 'Bedste Originale Manuskript'.
Er I enige derude?
Abonner på:
Opslag (Atom)
















