Her er, hvad jeg mener om de ti film, der er nomineret til 'Bedste Film'. Jeg har dog ikke haft anledning til at se The Blind Side, så den må vente lidt endnu.
A Serious Man
(12) (12) (12) (12) ( ) ( )
De mesterlige Coen-brødre laver meget forskellige film: Alt fra thrillers (Blood Simple, No Country For Old Men) og komedier (Raising Arizona, Burn After Reading) til surrealistiske film som deres måske bedste Barton Fink. Men brødrenes stil er umiskendelig: Flotte kamerature, smuk klipning og skæve karakterer. Alt dette er også til stede i A Serious Man, hvor Larry Gopniks (fint spillet af Michael Stuhlbarg) søgen efter en mening med det hele, efter konen har forladt ham, præsenteres i scener med skøn, underspillet komik. Resultatet er flot - og hysterisk morsomt.
An Education
(12) (12) (12) (12) ( ) ( )
Lone Scherfigs An Education er en flot film med gode skuespilspræstationer over hele linien. Især Carey Mulligan er fremragende som den kloge, men unge Jenny, der forføres af den ældre David (en velspillende Peter Sarsgaard), hvilket i sidste ende for konsekvenser for hendes uddannelse. Sidste del af filmen fungerer ikke optimalt, da filmens ellers gode, rolige tempo forhøjes. Derudover går der desværre for meget Hollywood-sødme i filmen, hvor man kunne have ønsket lidt mere dansk brutalitet fra Scherfigs hånd.

Efterhånden er der blevet skrevet nok om James Camerons Avatar alle steder og vegne. Faktum er, at Avatar er en visuelt overdådig film med et imponerede og indtagende univers, der dog drukner i klichéer og forudsigelighed. Mange - Avatar er den film, der har indspillet flest penge nogensinde - finder dog trøst i at vide, at det hele nok skal gå i sidste ende og nyder blot vejen derhen. Andre - herunder undertegnede - finder det kedeligt.
District 9
(12) (12) (12) (12) (12) ( )
District 9
(12) (12) (12) (12) (12) ( )
Glem Avatar - District 9 er dette års bedste science fiction-film. Med den glimrende Sharlto Copley i hovedrollen er den første del af filmen nærmest en helt ny genre for sig selv - en slags science ficition-mockumentary, nærmest en hybrid mellem Alien og Borat. Det fungerer fantastisk og vidner om filmens store originalitet. District 9 er en imponerende bedrift - især set i lyset af, at det er instruktør Neill Blomkamps debutfilm.
The Hurt Locker er den bedste af årets film. Kathryn Bigelows pulserende krigsdrama forbliver klogt upolitisk og fokuserer i stedet på soldaternes personlige kvaler ved at være i krig. Dermed bliver karaktererne ikke bare overflader - som i så mange andre krigsfilm - men almindelige mennesker som alle os andre. Og når disse mennesker, absolut fantastisk spillet af Jeremy Renner og Anthony Mackie, går i gang med at detonere den ene bombe efter den anden, holder man som publikum vejret, for vi føler, at vi kender karaktererne - de er jo præcis som os. Det er brillant instrueret af Bigelow, og når filmen samtidig er smukt klippet og filmet, har vi med stor filmkunst at gøre.
Quentin Tarantino kan sgu sit kram. Inglourious Basterds er en film, hvis alle facetter er i top: Skuespillet er godt, kamera- og klippearbejdet er smukt og manuskriptet er velskrevet. De lange, ærke-Tarantino dialogscener er sjove og nervepirrende på samme tid, og i Hans Landa (spillet af den snart Oscar-vindende Christoph Waltz) har vi en filmskurk, der vil blive husket mange år fremover.
Precious
(12) (12) (12) (12) (12) ( )
Precious
(12) (12) (12) (12) (12) ( )
Precious er hårdkogt socialrealistisk drama på den ubehagelige, men oprigtige måde. Talentfulde Gabourey Sidibe spiller titelrollen som Precious, hvis liv er alt andet let: Hun er gravid med sit andet barn (hendes far er også faderen til hendes børn), hun lever med sin ondsindede mor (fremragende spillet af Mo'Nique) og fungerer ikke godt i skolen. Hun begynder på en ny skole og begynder så småt at få noget godt ud af det liv, som har været så ondt ved hende. Precious er yderst rørende film, der aldrig bliver for rørstrømsk, og den fungerer primært på grund af det fantastiske skuespil, som er under opsyn af den dygtige instruktør Lee Daniels i hans kun anden spillefilm.
Up
(12) (12) (12) (12) (12) ( )
Up
(12) (12) (12) (12) (12) ( )
Animationsfilmen Up er en film, der fortjener det misbrugte udtryk "for hele familien", for både børn og voksne kan nyde den vittige og originale film. Efter en fantastisk montage, ledsaget af Michael Giacchinos smukke musik, i starten af filmen, er man overgivet til Up og vil følge hovedperson overalt - selvom om han er en gammel gnavpot. Og vi følger ham til verdens ende i sit ballonhus med den mission, at han vil gøre én sidste ting for sin elskede. Undervejs møder han en række fantastisk sjove bikarakterer, der får ham til at udvikle sig som menneske. En smuk historie for hele familien.
Up in the Air
(12) (12) (12) (12) ( ) ( )
Jason Reitmans Up in the Air tager fat i den økonomiske krises konsekvenser. Ryan Bingham (George Clooney) lever af at rejse rundt og fyre folk - og dem er der mange i recessionens USA. Hans firma prakker ham en kvindelig medarbejder på, der skal lære af ham, alt i mens han udvikler et forhold til en kvinde, der er lige så omrejsende som ham selv. Clooneys samspil med de to kvinder, vittigt og troværdigt spillet af Vera Farmiga og Anna Kendrick, er filmens styrke. Filmen slingrer hen mod slutningen, men en overraskende slutning bærer den flot i mål.
Efter min mening er dette års Oscar-film af høj kvalitet (jeg har dog hørt, at The Blind Side har en ordentlig omgang anmelder-smæk i vente). Hvad synes du?

Mine favoritter - Inglourious Basterds, Up, The Hurt Locker, A Serious Man
SvarSletDe fine film - Up in the Air, District 9, An Education,
De knap så fine film - Blindside, Avatar
Spild af liv filmen - Precious
Precious er ikke et vellykket hårdkogt socialrealistisk drama - den kommer jo ikke op på siden af nogen af de store spillere, på den scene. Det er en omgang amerikansk ostekage, med en bitter smag af ligegyldighed og fornedrelse af filmkunsten. Og moderens grinagtige stereotype forsøg på naturalistisk skuespil? don't get me startet.
Gentager lige hvad jeg kommentere på facebook også: The Blind Side står til tæsk én masse!.. Hvis Avatar er forudsigelig og sødsuppe tung så mangler jeg superlativer, i den negative forstand, til The Blind Side.
SvarSletforudsigelig og sødsuppetung er ikke superlativer.
SvarSletnegative superlativer tror jeg såmænd der blev sagt.. leg med ord. prøv det.
SvarSletJeg kan se, at jeg må gå til forsvar for "The Blind Side". Jeg synes, faktisk det er en sød film.
SvarSletDet er en typisk amerikansk feel good film i "Remember the Titans" og andre film i Disneyklassen.
Grunden til at "The Blind Side" står til anmeldertæv, er, at den med sine to oscarnomineringer er blevet rykket op i en klasse, hvor den virkelig ikke hører hjemme.
"The Blind Side" er en søndagsfilm og IKKE en Oscarfilm.
At filmen og Sandra Bullock bliver nomineret må ses som årets gave fra akademiet.
Men at sige, at "The Blind Side" er en dårlig film, er forkert.Det er en sød, simpel film, der ikke skal lægges så meget i.
Hvis en god oscarfilm som "The Hurt Locker" er et sundt og godt nærende måltid, der tilfredsstiller alle sanserne og tager tid at fordøje, så er "The Blind Side" det junkfood du køber, når du har tømmermænd. Du glemmer måltidet lige efter du har spist det, en halv time senere er du sulten igen og det er egentlig ikke noget, der nærer dig på nogen måde, men mens du spiser det, tjener det et formål og gør dig glad.
Jeg giver "The Blind Side" 3 ud af 6 Grisetryner.
1. for amerikansk fodbold
1. for feel good
og
1. for Jae Head, der stjæler op til flere scener
I beg to differ @ Svinet!
SvarSlet... Hvem fanden er Jae Head? Jeg så ikke nogen i filmen, der stjal den - den eneste jeg overhovedet kunne lide i The Blind Side var den sorte far, der får skrevet de to drenge ind på skolen i filmens første scene. Er det ham?
Jeg spiste McDonalds i morges. 3 coinoffers: En cheeseburger, en chicken-bacon burger og en stor pommes frites. Indtaget med bankende tømmermænd og ømme lemmer. Jeg nød det.
Jeg så The Blind Side for 2 uger siden. Jeg vred mig i smerte, svedte tran og troede jeg skulle dø. Jeg ville hellere have set 2 timers negle på en tavle, dyresex eller Snuff. Det eneste sted, hvor din - ellers så glimrende - metafor holder, er at jeg HELLER ikke har fået noget ud af filmen EFTER den var slut - til gengæld får jeg stadig brækfornemmelser, når jeg tænker på den.
Superlativer er den yderste form af adjektiver. Bedste. Mest forudsigelige osv.
SvarSlet