OSCAR 2010: 'BEDSTE FILM'
Der nu under en måned til, at årets Oscar-nomineringer ser dagens lys. Løbende igennem januar vil jeg komme med bud på hvilke film, der bliver nomineret. Den første kategori, jeg vil beskæftige mig med er 'Bedste Film'.
For første gang i over 60 år nomineres hele 10 film, hvilket jeg tror skyldes de sidste par års sløje seertal for prisuddelingen. I 2008, året hvor den fremragende, men smalle No Country For Old Men hjemtog 'Bedste Film', så lidt over 30 millioner amerikanere med - det laveste man har målt sig til i Oscars historie. Sidste år, hvor Slumdog Millionaire tog den fineste pris, så et par millioner flere med, men dette er stadig langt fra år med publikumssucceser som Titanic (1998) og The Lord of the Rings: The Return of the King (2004), der kunne drage hhv. 57 mio. og 43,5 mio. seere.
Men hvilke 10 film bliver så nomineret i år? Her er mine bud. Først de 'sikre':
- Avatar (Instrueret af James Cameron)
- The Hurt Locker (Instrueret af Kathryn Bigelow)
- Inglourious Basterds (Instrueret af Quentin Tarantino)
- Precious (Instrueret af Lee Daniels)
- Up in the Air (Instrueret af Jason Reitman)
Disse fem film blev alle nomineret til 'Best Motion Picture - Drama' ved Golden Globes, som ofte er en god indikator for hvilke film, der bliver nomineret til Oscar. Når feltet i år er udvidet til 10, står disse film endnu sikrere. Derudover er disse film også nomineret til mange kritikerpriser rundt omkring i USA. Det er straks sværere at sætte navn på de næste fem. Her er mine bud:
- Invictus (Instrueret af Clint Eastwood)
- An Education (Instrueret af Lone Scherfig)
- Up (Instrueret af Pete Docter og Bob Peterson)
- Nine (Instrueret af Rob Marshall)
- A Serious Man (Instrueret af Joel og Ethan Coen)
Af disse fem film står Invictus og An Education stærkest. Invictus er instrueret Clint Eastwood og har Morgan Freeman i hovedrollen: To af Hollywoods grand old men, der tilsammen kan mønstre fem Oscar-statuetter og 14 nomineringer. Akademiet elsker at nominere gamle kendinge (selvom Gran Torino på skamligste vis blev overset sidste år). Derudover blev Eastwood nomineret til en Golden Globe for 'Bedste Instruktør', hvilket er et tegn på filmens styrke. An Educations styrke ligger i, at det er en meget anmelderrost film, som er blevet nomineret til flere priser i USA, og som eftersigende skulle have en fremragende Carey Mulligan i hovedrollen (hun blev også belønnet med en Golden Globe-nominering).
En anden anmelderrost film er Up. Faren for at Up glipper en 'Bedste Film'-nominering ligger i, at den har sin egen kategori at vinde: Bedste Animerede Film. Derudover har Akademiet ikke anerkendt de computeranimerede film i denne kategori (f.eks. blev Wall-E overset sidste år), men chancen er der i år, nu hvor feltet er større. Nine hænger i en tyndere tråd i og med, at den ikke er blevet godt modtaget af de amerikanske anmeldere. Styrken ligger i Hollywoods gamle affektion for musicals og filmens rollebesætning: Day-Lewis, Cruz, Kidman, Cotillard, Dench og Loren har alle tidligere modtaget Oscars. A Serious Man er en god, men skæv og spøjs film, og den appellerer dermed ikke bredt. Filmens styrke ligger i Coen-brødrenes navn.
Jeg tror, at Invictus, An Education og Up nok skal blive sluset med. Nine og A Serious Man står derimod langt mere usikkert. Deres pladser kan nemt blive snuppet af film som The Last Station og The Messenger, der begge blev belønnet med Golden Globe-nomineringer. Andre outsidere er: District 9, A Single Man, Crazy Heart og (500) Days of Summer.
Hvad tror I?
Jeg tror, at Invictus, An Education og Up nok skal blive sluset med. Nine og A Serious Man står derimod langt mere usikkert. Deres pladser kan nemt blive snuppet af film som The Last Station og The Messenger, der begge blev belønnet med Golden Globe-nomineringer. Andre outsidere er: District 9, A Single Man, Crazy Heart og (500) Days of Summer.
Hvad tror I?

Det er bestemt ikke skamligt at overse Gran Torino, eftersom skuespillet er helt ubegribeligt ringe (og her tænkes naturligvis ikke på Clinten, men de talentløse asiatere) og plottet er set 1.000 gange før, ligesom i Avatar.
SvarSletTil gengæld må jeg sige, at jeg håber på A Serious Man, men tror mere på District 9, som jeg dog ikke har set, men kun hørt godt om!
I øvrigt kunne det være spændende at se flere kvinder i instruktørstolen til de prisvindende film. At Lone Scherfig oven i købet er dansk, gør jo blot det hele endnu mere interessant, og mons tro om det kunne blive startskuddet til en endnu større international karriere for hende?!
Jeg synes, at Gran Torino var en fantastisk oplevelse. Ang. skuespillet: Ja, så halter det lidt hos den unge mand, men synes at søsteren spillede utrolig godt.
SvarSletJeg tror ikke så meget på District 9, for Akademiet har aldrig været glad for sci-fi, og da sci-fi allerede er repræsenteret i form af "Avatar", har den ikke de store chancer. Men det er en fed film - langt mere interessant end "Avatar".
Flere kvinder - helt klart! Jeg tror, at Kathryn Bigelow napper instruktør-Oscaren i år som den første kvinde nogensinde, men tror ikke på Scherfigs chancer i den kategori - men meget mere om det i et senere indlæg!
Jeg synes, at Mads Suldrup skal have en oscar, fordi han er så lækker. Og så skal han rejse til Hawaii.
SvarSletJeg tror personligt meget på Precious og Invictus, da de begge er historier som Oscar plejer at labbe i sig.
SvarSletFilmudvælgelsen er næsten altid MEGET politiske se på film som halvtynde film som Crash, der vinder over blandt andet Brokeback.
Ah samme grund tror jeg ikke SÅ meget på Inglorious Basterds. Er bange for at The Academy måske HELT overser den blandt de 10... men håber det bestemt ikke!
Jeg syns Niels Lind har ret når siger at asiaterne er talentløse..! Og så er The Hurt Locker måske en af de bedste krigsfilm jeg har set og min favorit so far...
SvarSletKanon godt indlæg Hr. Blogger!
SvarSlet@ Svinet: Crash har aldrig været halvtynd! Det er en fremragende film, endda på trods af, at Sandra Bullock har en stor rolle! ;)
Jeg synes det er tamt, at de er gået fra 5 til 10 film! Hvorfor? Åndssvagt. Personligt har jeg en virkelig god fornemmelse omkring A Single Man, virker som en Oscar-film (at dømme efter traileren ser den virkelig fed ud). Og så tror jeg også på (500) Days of summer, da der ellers mangler komedier og søde kærlighedsfilm. Og det er den da, er den ikke?
Tror du har fat i den lange ende, Mads - det kan meget vel gå hen og blive de otte/ti.
SvarSletEr helt enig i at Nine ikke står så sikkert, og ved heller ikke rigtigt med Invictus. De er begge oplagte Oscar-valg, men nogle gange er det bare ikke nok (eks.: Dreamgirls).
I stedet har jeg en mistanke om at vi skal forvente at se darkhorses som Where the Wild Things Are samt A Single Man (som du også foreslår) eller Bright Star på nomineringslisten.
@ Anders: The Hurt Locker er også klart min favorit indtil videre, simpelthen en fantastisk film. Men synes stadig, at søsteren er god og troværdig i "Gran Torino"!
SvarSlet@ Andreas: Crash er en fin film, men at den vandt 'Bedste Film' er måske sidste årtis største Oscar-fejlvalg. "Brokeback Mountain" var klart bedre det år, manuskriptet er simpelthen fantastisk. (Den største Oscar-fejl sidste årti er selvfølgelig, at "Pans Labyrinth" tog 'Best Cinematography' foran "Children of Men". Ps. et indlæg om Oscar-fejl er i støbeskeen!)
@ Løvborg: Uden at have set den, tror jeg simpelthen ikke på Where The Wild Things Are. Spike Jonze's film er generelt for skæve til den 'Bedste Film'-kategorien, hans film er typisk mere tilstede i manuskript- og skuespillerkategorierne. Derudover har den ikke været en kritiker-darling i USA. "Bright Star" spår jeg kun nogle tekniske nomineringer (Costume Design osv), den døde reelt da ikke engang Abbie Cornish fik opmærksomhed til Globes. Men man kan jo aldrig vide! "A Single Man" kunne derimod snildt snuppe en plads, ledt an af Colin Firth, som jeg tror snupper en nominering.
Forresten Andreas, jeg var godt nok skuffet over (500) Days, men lad os se, hvad Akademiet siger!
SvarSletJeg tror den ligger til hoejrebenet for Avatar og Up In the Air. Det maa vaere en af dem der loeber med Oscaren. The Hurt Locker har ingen jo set. Avatar er i oevrigt piv elendig - jeg braekkede mig i 12 timer efter at jeg havde set den. Og hvor er 2012?
SvarSletTotalt enig med Mathieu! Hvor er 2012? Den må da vinde 100 Oscars mindst. Hvis ikke det var for Robert Duvall, der var som en trækvind for mine bukser i The Road (jf. den gamle Østkyst Hustlers-sang, ehm..), så skulle Woody klart have best supporting actor som dommedagsfanatiker! :) Og Mathieu, pisse lækkert med lidt Avatar-hate-support. Jeg så The Men who stare at goats i går, og på trods af at det er en temmelig dårlig film, er netop skuespillet og karaktererne ret skønne - alt andet er bare lunkent. Men Obersten i Avatar spiller også højtstående militærmand i TMWSAG (...), og hvor jeg hadede ham i Avatar, elskede jeg ham i TMWSAG (!!) ... så øh... pointe: Fuck Avatar!
SvarSlet@ Suldrup-meister: Jeg har ikke set 500 days, har bare hørt godt om den.
Og så noget helt andet! Hvor er The First Time? Altså, som I kan læse her, er det jo en enestående aktør på det amerikanske filmmarked ifølge filmholdet bag! ... Læs interviewet: http://on-z.dk/vis_artikel.asp?id=9607586
Glimrende blog, Mads.
SvarSletAf dine outsidere er jeg meget med på 500 Days of Summer. Den er så genrebestemt og alligevel så atypisk, at jeg sagtens kunne forestille mig en nominering kunne tilfalde denne fremragende film.
Avatar vinder, og udelukker samtidig for flere sci-fi-film (læs: District 9). Og som den første herinde vil jeg mene, at Avatar vitterligt har fortjent det.
Glimrende indlæg og er næsten helt enig... Tror dog på The Road og Crazy Heart foran An Education og A Serious Man...
SvarSletHvad angår vinderen håber jeg helt subjektivt på The Hurt Locker og Inglourious Basterds, men tror desværre at det kommer til at stå mellem Avatar og Up in the Air, med Precious som en dark horse.... For hvis man ser tilbage er det sjældent de film, som jeg personligt ønsker og mener fortjener at vinde, som rent faktisk gør det... ;-)